Småbørn

Alle, som bliver familie for første gang, bliver allerede inden fødslen tilbudt at deltage i et fødsels- og familieforberedelseskursus. Her er der mulighed for at møde og dele erfaringer med andre kommende forældre og få svar på alle de spørgsmål, der trænger sig på.

Vi har masser af aktivitetsmuligheder for børn og familier – både ude og inde, og der kommer løbende flere til. Vi arbejder med en målsætning om at give det enkelte barn de bedste muligheder for at udvikle sine evner. Derfor arbejder alle institutioner løbende med at udvikle gode rammer for børnenes leg og læring, og vi gør os umage for at fastholde et godt forældresamarbejde.

Vi vægter også mætte maver og gode madvaner højt. Langt de fleste af vores dagtilbud tilbyder sund, hjemmelavet mad. Vi understøtter medarbejderne i arbejdet med måltidet og måltidssituationen til at understøtte den kerneydelse, de skal levere.